Mellem Brostenene...

Artikel bragt i tidsskriftet Salt

[ DK ]

Denne artikel er skrevet som en kommentar fra en aktivist og kunstarbejder, der her reflekterer over de rammer og vilkår en borger-der-ikke-vil-tales-til-som-forbruger lever i og har at operere under i samtidens urbane rum. Skribenten er fra København og bor pt i Berlin, udgangspunktet for artiklen er derfor europæiske storby-virkeligheder.

 

Af Kristina Ask

 

Europoler

Store dele af Berlin er indenfor få år renoveret til ukendelighed – eller retter, til alt for genkendelige kontorpaladser, luxusboliger og penthouselejligheder. Her bor og arbejder forbruger-avantgarden – kulturproducenterne, ‘den kreative klasse’ – dem, som shopper individuelt og efter sigende skaber deres egen stil. Stadig nye bydele indtages parallelt fra oven og fra neden. Kvarterer, der tidligere var for den lavere middelklasse og arbejderklassen er som jomfruelig grund for både økonomiske og kulturelle interesser. Det private erhvervsliv investerer i gennemgribende renoveringer samtidig med, at de gamle butikslokaler i underetagerne midlertidigt indtages af ‘off-spaces’, cafeer, unge håbefulde designere, ‘independent’ musikken og andre hjemmelavede tilsnit. Disse indtagelser har sjældent rod i lokalområdet, men har genkendelige træk, der går igen rundt om i Europas urbane rum. Dette er en volsom og effektiv proces af kulturel udfladigelse.

 

Euronormer

Med den kulturelle udfladigelse følger en afvæbning af mangfoldige og progressive mod-billeder og
-bevægelser til den kommercielle dominans af alle offentlige rum, i bybilledet, på arbejdspladser og i medierne. Privatiserede rum, som ikke længere tilhører og hvis dagsorden ikke længere er sat af en reel offentlighed, men af private, økonomisk profiterende interesser, kommmunikere til en homogen modtagerskare af forbrugere, ikke borgere.

For borgeren og aktivisten, der ønsker at skabe mod-billeder til den kommercielle dominans er der rum, som kan tilbageerobres – eller endnu bedre – opfindes. Offentlige rum er også fællesskaber som foreninger og organisationer. Det handler om, at gøre sit liv og sin hverdag synlig, at skabe rammer og sprog for tanker og handlinger, der står i modsætning til forbrugervirkeligheden. Selvorganiserede offentligheder er et middel til, at sprænge de herskende normbegreber, udbasuneret som tomme budskaber, nøgne kvinde kroppe og falske behov. Det er et middel til, at skabe rum for udveksling af andre erfaringer, at give talerør for ekskluderede stemmer og til at gøre fællesskab mellem mennesker til grundlag for vores handlinger.

 

Eurotopier

Demokrati er en ramme, der kræver engagement og handling. Hvis vi skal bevæge os udover de nuværende repressive offentlighedsbilleder, må vi bruge den styrke, der ligger i kollektiv tankegang. Fællesskab er en af de få kræfter, der kan overvinde kapitalens sejrsgang på bekostning af det levede liv. Det handler om, at redefinere sin hverdag ud fra andre parametre, gøre andre normbegreber synlige og dermed mangfoldiggøre demokratiet.

Den kontinuitet, som selvorganiserede initiativer kan skabe, er det langsigtede svar på interventioner som Reclaim the Streets. EuroMayDay er et europæisk initiativ, som skaber kontinuitet mellem midlertidige interventioner og lokale bevægelser i et internationalt netværk. Det er et bud på, hvordan den europæiske virkelighed også kan se ud, hvordan Europa kan være et levende rum for mangfoldige stemmer og grundlag af en fælles kamp for grundliggende rettigheder. Det er en platform for at tænke Europa som et fælles rum, hvor forskelle ikke er defineret af social og økonomisk uretfærdighed, men af kulturel mangfoldighed.

Projektet tv-tv er et andet bud på, hvordan man kan skabe kontinuitet mellem selvorganiserede offentligheder, hvor ingen profitere økonomisk, ingen passifisering finder sted og ingen falske behov skabes. tv-tv er et projekt, der eksperimentere med et medium, som har en afgørende rolle i formidlingen af de normer vi alle er underlagt, men ofte ikke kan identificere os med. Her vækkes begær mod livet, udveksling og handletrang. Med tv-tv har vi mulighed for, at bryde mediets grænser og producere det fjernsyn, der kan hjælpe os til at glemme, hvad vi har lært og lære påny!

 

 

 

Kristina Ask er billedkunstner og formidler, uddannet på Kunstakademiet i København og Critical Studies i Malmø. Kristina er medredaktør af kunsttidsskriftet Øjeblikket, og arbejder pt. på projektet Free Floating Faculty fra sin base i Berlin. Kristina er en del af styregruppen bag tv-tv, som sender for TV-STOP på Kanal København. Kristina er bestyrelsesmedlem i foreningen Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK), og fagudvalget International Gruppe, som samarbejder med blandt andet Globale Rødder om EuroMayDay i København.

 

Links:

www.ukk.dk

www.tv-tv.dk

www.v3to.org

www.women2003.dk

www.euromayday.org

www.freefloatingfaculty.org


Denne tekst har været bragt i tidsskriftet Salt, København 2005