OVERKIVET

Denne tekst er skrevet i forbindelse med udarbejdelsen af OVERKIVET til udstillingsprojektet 21/21 på OVERGADEN i København, marts 2007.

Overgaden åbnede i 1986 med en ’non-udstilling.’ Formålet var, at præsentere husets etager af store lyse lokaler, der fremover skulle være alles mulighed for, ’at udstille vederlagsfrit.’ Og som sådan har det fungeret i de 21 år, der siden er gået. Der ligger mange historier gemt på adressen Overgaden Neden Vandet 17. Der har været mange mennesker igennem huset – bestyrelsesmedlemmer, ledere, medarbejdere, praktikanter og ikke mindst de udstillende kunstnere. Hver og én har erfaringer, der på forskellig vis vidner om Overgaden som en ’non-profit’ ramme for udfoldelse af samtidskunsten.

 

Kan man arkivere en udstilling – kan man udstille et arkiv?

OVERKIVET er en præsentation af Overgaden i de brudstykker af begivenheder, der tilsammen udgør stedets historie. Således – 21 år efter åbningen – gøres der status på Christianshavn med en slags ’non-udstilling.’ Bestræbelsen på at skabe en repræsentation af et historisk forløb er belagt med forhindringer og potentielle forbrydelser. Forbrydelserne ligger i forsøget på, at gengive et historisk forløb. Som et vilkår for al historieskrivning og -bearbejdning er de valg, der nødvendigvis må træffes i processen, per definition subjektive. Ikke at bringe dette vidnesbyrd om en fælles erfaring frem i lyset ville dog ligeledes være en forbrydelse. Overgaden har i 21 år eksisteret som en unik ramme for samtidskunst. Institutionen har gennem tiden udviklet sig i forskellige retninger og haft skiftende eksistensvilkår under forskellige kulturministre og deres embedsmænd. Men Overgaden har altid været et sted, hvor samtiden har haft mulighed for, at komme tæt på den aktuelle billedkunst og hvor billedkunstnere har haft let adgang til, at udstille deres arbejde for en offentlighed. Her kan man om nogle steder tale om armslængde-princip!

 

Detaljer og revolutioner

Med udgangspunkt i institutionens hverdag og de til tider pragmatiske omstændigheder, der er forbundet med at udstille billedkunst, udgøres det narrative forløb i OVERKIVET af korrespondance mellem Overgaden, de udstillende kunstnere, myndigheder, presse og andre instanser, der har indflydelse på samtidskunstens udfoldelse. Disse dokumenter vidner om en udvikling, der på visse punkter viser sig i detaljer – i små signaler – og i andre tilfælde som mindre revolutioner. Udover korrespondance er anmeldelser, relevante debatter og ikke mindst et udvalg af udstillingsplakater, invitationskort og billed-dokumentation, aktører i denne rumlige fortælling, der skal danne ramme om forskellige begivenheder i festivalens 21 dage.

 

overgaden.org

I 2007 er det mindst lige så vigtigt som det var i 1980erne, at skabe og fastholde rammer for fri og utvungen udveksling og udfoldelse. Fristeder, hvor afstanden mellem intention og produktion er kort, er udgangspunktet for et mangfoldigt kulturliv. At kunne organisere sig uden diktat kræver en ’mikro-struktur’, indenfor hvilken mennesker kan agere ud fra behov og ikke ud fra krav og forventninger. OVERKIVET vidner om, at en kulturinstitution ikke kræver unødig indblanding fra stat og kommune, at en struktur med vide rammer for selvorganisering fordrer en levende og alsidigt kulturproduktion. Overgaden har et minimum af regler og retningslinier og en høj grad af frihed til, at kunstarbejdere kan udfolde sig indenfor de givne rammer – om der er behov for, at man kan overnatte eller om behovet går i retning af andre faciliteter, så har de kunnet imødekommes på Overgaden efter devisen ’do-it-yourself’. Igennem 21 år.

 

Kristina Ask

 5. marts 2007 - dagen, hvor København mistede Ungdomshuset